Motivation for udnævnelse af Iver Hansen Iversen til Æressmedlem

Som alle blev klar over ved behandlingen af dagsordenens pkt. 6, vedr. valg af revisor, var vor gamle flyverkammerat stat.aut. revisor Iver Hansen Iversen klar til at tage endnu en tørn som revisor for vor forening. Noget der har vakt megen glæde – thi så er vi fortsat i gode og kyndige hænder.

Ikke alene rent regnskabsteknisk set – men også fordi Iver besidder alle de øvrige egenskaber, som er nødvendige for en forening som vor. At Iver så også er sønderjyde, er jo heller ik’ så værst!!!
For dem, der måske ikke lige ved det, modtog Iver sin første undervisning i flyveteori på Berlingske Tidende i 1939 – altså for 50 år siden.

Han fortsatte umiddelbart derefter med den egentlige flyveundervisning på Lundtofte flyveplads, indtil dette ikke længere var muligt p.g.a. krigen – hvorefter resten af flyveundervisningen blev henlagt til Kastrup, hvor Iver bestod certifikatprøven på en Piper Cup i 1939 og fik certifikat nr. 390.

Iver blev indmeldt i DANSKE FLYVERE i 1943 som medlem nr. 106 og har været revisor for vor gamle forening siden generalforsamlingen den 26. FEB 52 – altså i 36 år !!!

Gennem alle disse år har der altid været en pinlig orden på dette vigtige område af foreningens liv – til gavn og glæde ikke alene for foreningens mange medlemmer, men også for de mange, der har nydt godt af foreningens årlige legatuddeling.

Som en beskeden tak for denne indsats gennem 36 år, skal bestyrelsen herved anmode Generalforsamlingen om accept af at Iver udnævnes som Æresmedlem, kan dette accepteres.

Februar 1988