Danske Flyveres Historie

 

Foreningen blev stiftet den 18.august 1917 på foranledning af samtlige daværende aktive flyvere. Hans Majestæt Kong Frederik IX viste Danske Flyvere interesse og påtog sig i 1930 hvervet som foreningens protektor.

Siden 1972 har Hans Kongelige Højhed Prins Henrik været protektor for foreningen.

Efter endt uddannelse i flyvevåbnet, blev Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik i 2001 medlem af foreningen Danske Flyvere.

I 1992 fyldte Danske Flyvere 75 år - læs mere her

Foreningens karakter var oprindelig en del forskellig fra den nuværende, idet man dengang lagde hovedvægten på, at foreningen skulle varetage medlemmernes økonomiske og faglige interesser.

Foreningen ydede bl.a. sin medvirken ved kontraktforhandlinger mellem flyverne og Det Danske Luftfartselskab og med Dansk Luft Rederi A/S (kaptajn John Foltmann og løjtnant Axel J. Rasmussens foretagende på Lundtofte flyveplads), men det var åbenbart vanskeligt for foreningen at holde orden indenfor medlemmernes rækker, hvilket fremgår af, at formanden på den ordinære generalforsamling i 1919 måtte påtale, ”at forskellige af foreningens medlemmer havde vist sig mindre agtpågivende over for lovene” og indrømmede samtidig, ”at bestyrelsen ikke havde påtalt disse misligheder” (der sigtes her utvivlsomt til, at priskurantens minimumsbestemmelser ikke var blevet overholdt.)

Medens foreningen nok i civilflyvningens barndom kan have opfyldt en mission ved sin "fagforeningsvirksomhed", viste det sig snart, at det ikke i længden var muligt at følge denne linie. Allerede på en ekstraordinær generalforsamling den 25.januar 1921 diskuterede man, hvilken kurs foreningen i fremtiden skulle holde - som faglig eller ikke - og diskussionen om dette emne stod på i omtrent 5 år, indtil man på en ekstraordinær generalforsamling den 27.februar 1926 vedtog at udskyde den faglige side af foreningens virksomhed.

I årenes løb er foreningens vedtægter undergået visse forandringer, der bl.a. har medført, at foreningens formål i dag er:

a. at forene danske flyvere og at udvikle og bevare godt kammeratskab mellem medlemmerne,

b. gennem ”Danske Flyveres Fond” og på anden måde at hjælpe forulykkede flyvere og deres efterladte og at værne om kammeraternes minde,

c. ved de midler, der står til foreningens rådighed, at fremme flyvningen og udbrede kendskab til den og dens vilkår.

Som ordinære medlemmer af foreningen kan bestyrelsen optage:

a. Danske statsborgere som har eller har haft status som pilot i forsvaret, eller som kan dokumentere at have erhvervet tilsvarende status i andet land.

b. Danske flyvere, som har erhvervet dansk privatflyvercertifikat (A-certifikat) eller tilsvarende certifikat i andet land, og som pilot har fløjet mindst 100 timer efter certifikatets udstedelse, eller som har opretholdt sådant flyvercertifikat i fem på hinanden følgende år.

c. Danske statsborgere som har erhvervet større flyvercertifikat end dansk privatflyvercertifikat (A-certifikat)

Selv om det kan se ud, som om foreningen er reduceret til kun at være en selskabelig forening med visse - ikke nærmere definerede - forpligtelser til ved foredrag og på anden måde at gøre propaganda for og drive oplysningsarbejde om flyvningen, har de gennem tiderne siddende bestyrelser ikke taget sig deres hverv så let, hvilket bl.a. fremgår af det efterfølgende.

Danske Flyveres Fond

Understøttelsen af forulykkede flyvere og deres efterladte begyndte tidligt, idet man på et bestyrelsesmøde den 18.marts 1921 besluttede, at et beløb på 473,00 kr. skulle anvendes til ”at gøre vel imod flyvere eller flyveres efterladte”.

Fra den 28.oktober 1929 kom hjælpearbejdet ind under fastere rammer, idet der blev oprettet et egentligt hjælpefond med kgl. konfirmerede statutter, og som kontrolleres og revideres af Ministeriet for offentlige Arbejder. Fondets kapital var ved stiftelsen et kontant beløb på 6000,00 kr. og en obligation af pålydende værdi 1000,00 kr. Statutterne fastsætter, at fondets kapital er urørlig, og at kun renterne må bruges til understøttelser.

I årenes løb har bestyrelserne gjort et stort arbejde for at forøge fondets kapital, og navnlig to - nu afdøde - formænd, kaptajn John Foltmann og direktør Knud Lybye, har ved deres ihærdige indsats bidraget til en forøgelse af fondets midler.

Foreningen har kunnet glæde sig over, at adskillige af dens medlemmer fra tid til anden har skænket betydelige beløb til fondet, et af foreningens første medlemmer og hans frue har endog ved testamentarisk bestemmelse indsat fondet som universalarving.

Pr. 1.januar 1966 var fondskapitalen nom. ca. 230.000,00 kr., hvilket muliggør en årlig legatudbetaling på mellem 13.000 og 14.000 kr., og fondet har siden dets start udbetalt legater til et samlet beløb af 140.400 kr.

Blomster fondet

På samme bestyrelsesmøde i 1921 blev det tillige bestemt, at foreningen hvert år på dødsdagen skulle nedlægge en buket blomster på de forulykkede kammeraters grave for derved at hædre deres minde. Denne skik har været praktiseret lige siden. Udgifterne hertil afholdtes oprindelig af kontingentindtægterne, men da det efterhånden drejer sig om et stort antal grave, blev det i 1952 besluttet at oprette et særligt ”Blomsterfond” for at sikre denne traditions opretholdelse i fremtiden. Dette fonds kapital er pr. 1.januar 1966 vokset til nom. ca. 23.000 kr., hvis renteafkastning kan dække udgifterne ved blomsternedlæggelsen på de nu eksisterende grave.

Flyvermonumentet

Som en tredje af de større opgaver Danske Flyvere gennem årene har løst, kan nævnes det smukke flyvermonument, som foreningen i 1938 fik rejst ved Christianshavns voldgrav. Monumentet er udført af billedhuggeren, professor Utzon Franck. På en høj sokkel af grønlandsk marmor tegner en bronzegruppe sig med himlen som baggrund. Den forestiller nogle flyvemaskiner, der i skyerne møder fuglenes konge, den kæmpemæssige ørn.

På monumentets sokkel er på den ene side indhugget ordene: For danske, der satte livet til i flyvningens tjeneste. På soklens modsatte side er der indhugget foreningens emblem og ordene: Rejst af Foreningen Danske Flyvere 1938.

I 2009 fik Danske Flyvere flyttet mindestenen for den første omkomne danske pilot - Ulrik Birch - fra Gunner Nu-Hansens Plads til en placering tæt på monumentet.

Arrangementer

Gennem en lang årrække har der været en fast linie i foreningens arrangementer, idet man i oktober og januar måned har en foredrags- og/eller filmaften og i november en årsfest, hvor de siden sidste årsfest optagne medlemmer får overrakt foreningens diplom, i marts afholdes generalforsamling, efterfulgt af en kegleturnering om foreningens vandrepokal, i december et andespil og i løbet af sommeren en "skovtur" der i reglen sker som en del af forsvarets åbent-hus arrangement / airshow på Roskiled Flyveplads.

I forbindelse med alle arrangementer er der arrangeret spisninng.

Bestyrelse

Foreningen ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer valgt for 3 år ad gangen, således at 3 bestyrelsesmedlemmer er på valg hvert år, og foreningen har knap 1000 medlemmer.